Lad os følge analogien lidt mere detaljeret, for hvis vi forstår den rigtigt, kan vi lære meget, der vil kaste lys på både makrokosmiske og mikrokosmiske problemer. Vi vil begynde med mennesket og dets æterlegeme.

Æterlegemet er blevet beskrevet som et netværk, der er gennemtrængt af ild, eller et væv besjælet af et gyldent lys. I bibelen omtales det som ”guldskålen”. Det består af det fysiske stof vi kalder æterisk, og dets form fremkommer ved, at de mindre bygmestre samler de fine sammenflettede tråde til et skelet eller en skabelon, hvori det faste fysiske legeme senere kan formes.

Ved hjælp af tiltrækningsloven får de det faste stof til at hænge sammen med denne belivede form og opbygger det gradvist omkring den, og inden i den, indtil sammensmeltningen er så total, at de to former udgør en enhed.

En af de mest gådefulde ting der udtrykkes i den esoteriske lære - og i særdeleshed også af Tibetaneren - er at bl.a. hele det fysiske plan består af hvad han kalder devaessens.
Det skal forstås således at sjælens bevidsthed er nedsænket i denne devamaterie – en substans der i mange henseender er ligeså uforenelig med sjælens formål som olie er med vand. Som bekendt kan olie og vand blandes i en emulsion. Og på mange måder er det takket være en form for emulsion, at de to modsatrettede energier der repræsenterer 3. og 2. Logos, kan blandes. 3. aspekt står for frastødning og 2. aspekt for tiltrækning.

Sjælen er i udlændingehed – som det hedder i den kristne terminologi – når den er i inkarnation eller i kødet.

Som vi har set i tidligere analyser, er de 5 lavere verdener domineret af 3. Logos eller Moderen – et område Tibetaneren i forskellige sammenhænge har benævnt som ”graven”.

Dette 3. Logos område fortættes, hvis man altså starter på det atmiske plan og bevæger sig ned eller ud gennem planerne og ender på det mest kompakte af dem alle: det fysiske plan.

I de 3 lavere verdener er menneske og deva evolutionen adskilt og derfor er devaevolutionen i sin lavere udgave – de blinde bygmestre – de benhårde herskere af dette afsnit af det kosmisk fysiske plan.

Ud fra denne forståelsesramme eksisterer der i dette område intet andet end devasubstans. Menneskets bevidsthed kanaliseres ned, eller ud, i dette område ved hjælp af de permanente atomer. Og den skrækindjagende sandhed er, at vi overhovedet ikke er til stede i disse 3 lavere verdener – man kunne endda fristes til at sige at fornemmelsen af at være til stede på det fysiske plan, er topmålet af illusion!

Men hvordan kan man så spankulere rundt på det fysiske plan og føle sig som en særdeles integreret del af dette miljø?

Hvis vi tager udgangspunkt i den menneskelige bevidsthed – selve jeg-følelsen, så sidder den kun ét sted – nemlig i ”hovedet” på sjælen. Ud fra denne simple konstatering kan man sige at alle væsener der er i stand til at sige JEG har/er en sjæl.

Et ligeså stort faktum er det at sjælen aldrig flytter sig fra det højere mentalplan – det er simpelthen det laveste punkt hvorfra den overhovedet kan fungere med sine evner i behold.

For det fysiske plans vedkommende siger Tibetaneren at æterlegemets eneste funktion er at manifestere kræfter fra de højere planer ind på det fysiske – og da det rent fysisk stoflige legeme er en automat – hvad er det så der lige er tilbage her?: ingenting – undtagen altså lige et permanent atom, på det højeste æteriske underplan, som sjælen midlertidigt har lånt og som den bruger til at kanalisere sig selv ind på planet.

I de 3 lavere verdener er der 3 fokuspunkter eller 3 permanente atomer. Disse tre ufatteligt små enheder, er det eneste der repræsenterer sjælen i de tre lavere verdener.

Set ud fra denne synsvinkel giver det måske mere mening når der står:

Det (æterlegemet) består af det fysiske stof vi kalder æterisk, og dets form fremkommer ved, at de mindre bygmestre samler de fine sammenflettede tråde til et skelet eller en skabelon, hvori det faste fysiske legeme senere kan formes.

Illustrationen viser det fysiske plan der består af de to halvdele: en fysisk (og for det almindelige menneske, sanselig) del og en æterisk (hvortil der kræves såkaldt æterisk syn – en evne der ligger latent i de to fysiske øjne).

Det fysiske plan domineres af 3. Logos. Som det er de fleste bekendt består 3. Logos også af 3 aspekter. På illustrationen ses det på hvilke underplaner disse tre kræfter opererer og hvilke grupper af ”blinde bygmestre” de kontrollerer.

På side 600 findes en beskrivelse af denne tilstand der passende kan refereres på dette tidspunkt:

Gruppe A virker på det 1 underplan. De er summen af det fysiske plans atomare stof.

Gruppe B virker på det2., 3. og 4. æteriske underplan. De er disse planers substans og formidler prana til det mest konkrete aspekt af Logos´ faste fysiske redskab.

Gruppe C virker på de 3 laveste underplaner. De er essensen af alt, hvad der er håndgribeligt, synligt og objektivt.

Altså – det eneste der er tilstede af et menneske på det fysiske plan, er et lille blinkende punkt på det højeste æteriske underplan – dette punkt er så integreret i devasubstans at det er offer for den fuldendte illusion, nemlig at det 1. er en krop, og 2. befinder sig i materie der er fast, flydende og luftformig……… påstår altså den esoteriske lære!

Derfor udgør æterlegemet det arketypiske plan i forhold til det faste fysiske legeme. Tænkeren på sit eget plan har samme forhold til det fysiske legeme, som Logos har til sit system. Sammenfattende kan vi sige, at tænkeren på astralplanet, begærets og nødvendighedens plan, forholder sig til det fysiske legeme, som Logos på det kosmiske astralplan forholder sig til sit system.

Æterlegemet er arketypen i forhold til det fysiske legeme, står der. Det betyder at ideen eller det fysiske legemes mønster ligger gemt i den æteriske dublet – dette punkt uddybes under ”Otte udsagn”.

Som det ses af ovenstående illustration følger mennesket slavisk i Sol Logos´ fodspor – også når det gælder den funktion og placering af den æteriske dublet – dog på et lavere niveau.