Header
 

 

 

Stykke A

Ildens 3 kanaler

Af selve betegnelsen "hylster" fremgår det, at vi beskæftiger os med den ild, der manifesterer sig gennem de ydre former, disse stofslør der skjuler og gemmer den indre virkelighed.

1. I det fysiske legeme har vi den lavere naturs (dyreplanets) ild samlet ved roden af rygsøjlen. Den befinder sig et sted, der har samme forhold til det fysiske legeme, som den fysiske sol har til solsystemet. Dette centrale varmepunkt stråler i alle retninger, idet det bruger rygraden som sin hovedfærdselsåre, men det virker nært sammen med visse centrale nervecentre rundt om i kroppen og har en speciel forbindelse med milten.

2. I æterlegemet, som er en nøjagtig kopi af sin faste genpart, har vi den aktive ilds eller stråleildens organ og, som bekendt, pranaens redskab. Dets funktion er at oplagre lys- og varmestråler fra solen og via milten sende dem ud til alle dele af det fysiske legeme.

 

 

Under "Ild i manifestation" har vi beskæftiget os lidt med de forskellige rigers placering i de tre lavere verdener. Da vi nu langt om længe har passeret de "Indledende bemærkninger" og sørme er begyndt på selve bogen, nemlig "Stykke A", kunne det måske være interessant her under opsummeringen af det fysiske plans to legemer, at placere de 4 første riger i forbindelse med de fire æteriske planer.

Som det fremgår af illustrationen benytter hvert rige sit æteriske underplan til bygningen af deres æteriske dubletter. Tibetaneren påpeger at denne model er det evolutionære udgangspunkt. Men i forbindelse med bygningen af antahkaranaen, forlader det udviklede menneske den systemiske model.

I denne proces åbner de kosmisk æteriske planer sig og centrene i den systemisk æteriske dublet begynder at kommunikere med disse planer. Men derom mere i forbindelse med den næste illustration.

Som vi også har set under "Ild i manifestation" udstråler der fra den æteriske dublet såkaldt "overskudsprana" - stråleilden eller den aktive ild i det menneskelige univers.

Der vil senere i bogen blive givet mere detaljerede informationer om miltcenteret, der spiller en vigtig rolle i forbindelse med omsætningen af prana.

Det fysiske legeme har også en særegen udstråling, bl.a. kaldet "animalsk magnetisme", Dette bemærkes i teksten som "dyreplanets ild".
Begrebet "Animalsk magnetisme" stammer oprindelig fra den østrigske læge Anton Mesmer. Der ved hjælp af magneter og såkaldte strygninger forsøgte at kurere folk. Han mente at han var i stand til at tappe universet for denne energi og derefter overføre den til sine patienter. I virkeligheden brugte han ordet "animal" i en hel anden betydning, nemlig i forbindelse med dets latinske rødder: anima, der betyder sjæl, da den uforklarlige kraft kom ud af et levende væsen.

Tibetaneren påpeger andetsteds, at det fysiske legemes udstråling består af 3 dele:

1. Udstrålingen fra den enkelte celle.
2. "Animalsk magnetisme", der fungerer som "kemisk affinitet" mellem celler af modsatrettet polaritet. Med     andre ord, kvinders "hunceller" kalder på mænds    "hanceller" - eller omvendt - i ønsket om forening -     under loven om tiltrækning eller frastødning.
3. Cellernes responsapparat. En type af kraft der sætter det enkelte menneske i stand til at afgøre om to     mennesker har en harmonisk indvirkning på hinanden.

 

 

På ovenstående illustration uddybes centrenes relation til kosmiske og systemiske ætere. I den menneskelige fysiske konstitution går der en vigtig grænse ved mellemgulvet. Det er grænsen mellem det ”himmelske” og det ”jordiske”. Det betyder for den æteriske dublets vedkommende, at de 4 øverste centre er forbundet med de 4 kosmiske ætere og de tre nederste med det fysiske plans systemiske ætere.

Centrene er jo som bekendt forbindelsesleddet, eller portene, til de indre verdener eller de 5 laveste planer. Som det ses er der på illustrationen 2 kolonner forbundet med centrene i den æteriske dublet.

Kolonnen til højre viser de 7 centre og deres forbindelser til de 5 lavere verdener. Dette system fungerer fra individualisationen frem til tiden omkring 3 - 4. indvielse, afhængig af alle mulige individuelle hensyn. På dette tidspunkt er antahkaranaen færdigbygget ved hjælp af den såkaldte ”skabende tråd” – den ene af de 3 tråde antahkaranaen består af.

I tiden omkring disse begivenheder – kolonnen til venstre - begynder de 4 øverste centre at modtage energierne fra de 4 kosmiske ætere. Det betyder at personen der er indehaver af denne udviklingsgrad er i færd med at bygge et kosmisk æterisk legeme, der i lange tider fremover skal huse denne udviklede bevidsthed. Et menneske på dette niveau, har i forbindelse med bl.a. manifestation på det fysiske plan, kun brug for 2 af de 7 centre, nemlig hoved- og rodcenter.

 

 
Footer