Halshugning

Inden vi for alvor kaster os over ”En afhandling om Kosmisk Ild” er det måske værd at introducere begrebet ”Halshugning”. Teosoffen Geoffrey Hodson gør i sin bogrække ”The hidden wisdom in the holy bible” opmærksom på, at mister man hovedet har man en større chance for at forstå den filosofi der går under navnet ”Den esoteriske lære” (hvilket en hel del kritikere af samme, sikkert vil give ham ret i!) Intelligensen er jo som regel placeret i hovedet og hovedet/intelligens, i en esoterisk sammenhæng, relaterer til mentalplanet. Nu er det sådan at mentalplanet er delt op i to halvdele, en højere og en lavere - disse to koder for ”abstrakt-” og ”konkret tænkning”.
Den abstrakte tænkning har med ideer, overordnede sammenhænge og symboler at gøre og den konkrete hænger sammen med den rent praktiske side af livet. Det siges at sjælen benytter den abstrakte form og personligheden den konkrete.
I det såkaldte ”hellige sprog”, hvor bestemte ord har en dybereliggende esoterisk betydning, er ordet ”halshugning” ensbetydende med, at den del af mennesket der betjener sig af ”konkret tænkning”, hugges af. Grunden til at det kunne være ønskværdigt at slippe af med ”konkret tænkning”, skyldes at de to former for intelligens er umiddelbart modstridende – den konkrete tænkeevne forstår alt gennem mål og vægt og den abstrakte forsøger sig med mere rumlige associationer, såsom f.eks. idétænkning. Som vi tidligere har set er mentalplanet på mange måder menneskets mest centrale plan. Den højere og lavere triade mødes her – her finder vi den højere triades laveste punkt og den lavere triades højeste punkt. Den menneskelige konstitutions æteriske udgave indeholder ligeledes to centre der har forbindelse med mentalplanet – konkret tænkning er forbundet med halscenteret på det lavere mentalplan og abstrakt tænkning fungerer gennem pandecenteret på det højere.
Set fra et planetarisk perspektiv arbejder den abstrakte tænkeevne, via pandecenteret, i en materie der er forbundet med et makrokosmisk væsens æteriske dublet og den konkrete tænkeevne fungerer inden for rammerne af et sådant væsens ”fysiske legeme” der befinder sig på det niveau vi kalder ”de tre lavere verdener”.
Den konkrete tænkeevne kan per definition ikke forstå den abstrakte, da der er tale om to fundamentalt forskellige verdener med hver sit regelsæt. Det er da også her menneskehedens nuværende krisepunkt ligger og det er her den meget omtalte ”antahkarana”, eller regnbuebro, er i færd med at blive bygget. Tidligere tiders racer og underracer havde, ifølge teosofien, deres krisepunkter på henholdsvis det astrale og fysiske plan.
Det er ud fra denne betragtning at H.P.Blavatsky i ”Stilhedens røst” skrev: ”Sindet (mentallegemet/personligheden) er virkelighedens drabsmand, lad disciplen dræbe drabsmanden”. Disciplen er et menneske der er i færd med såkaldt ”forceret udvikling” eller som det populært siges ”går indvielsesvejen” – og for at komme fremad og forstå de nye verdeners betingelser, må den evne der kaldes abstrakt tænkning, erhverves.
Geoffrey Hodson påpeger et glimrende eksempel i et af evangelierne, nemlig ”den tvivlende Thomas”. Disciplen Thomas nægtede at anerkende at det virkelig var den opstandne Jesus der stod foran ham, før han fik lov til at stikke sin finger ind i nagelmærkerne. Den konkrete tænkeevne har særdeles svært ved at acceptere områder den ikke umiddelbart forstår. Det må dog retfærdigvis også siges: det kritikløst at acceptere ting der ligger uden for det personlige forståelsesområde, kan også skyldes ren og skær naivitet – for nu at sige det pænt!
Da vi nu starter studiet af ”En afhandling om Kosmisk Ild” er det værd at notere sig, at det stof vi prøver at forstå, i virkeligheden ikke hører hjemme i den forståelsesramme en tredimensionel hjerne betjener sig af. Men, indtil videre er det det eneste redskab vi har til rådighed og som følge heraf må forståelsen og indsigten blive indlysende begrænset.

Måske er det værd at huske Tibetanerens ord i alle Alice Bailey bøgerne: -

”De bøger, jeg har skrevet, er sendt ud uden krav på anerkendelse. De kan være korrekte, sande og nyttige eller ikke; det er jer, der skal efterprøve deres sandhed gennem praktisk anvendelse og opøvelse af intuitionen”.