Ild i mikrokosmos

2. Dernæst er der tankesindets ild eller gnist, som i mennesket svarer til solilden. Den udgør den tænkende, selvbevidste enhed eller sjælen. Denne tankeild styres af tiltrækningsloven ligesom dens højere genpart. Det er denne tankegnist, der gennem sin spiralcykliske aktivitet fører til bevidsthedsudvidelse og i sidste instans får mennesket til at vende tilbage til systemets centrum, monaden, oprindelsen til og målet for jivaen eller det reinkarnerende menneske.

Ligesom i makrokosmos manifesterer denne ild sig på to måder:

1. Den viser sig som den intelligente vilje, der forbinder monaden eller ånden med dens laveste kontaktpunkt, personligheden, som virker gennem et fysisk redskab.

2. Den viser sig også, om end ufuldkomment, som den livgivende faktor i de tankeformer, der frembringes af tænkeren.

Sol ilden er den energiform hvor selvbevidstheden kan manifestere sig. Denne energi finder sit klareste udtryk på mentalplanet - sjælens plan. Da sjælen er en forpost for monadens bevidsthed, prøver den her at udtrykke "intelligent vilje" - vilje, fordi vilje er monadens inderste essens og intelligens, fordi det er det bedste værktøj i erkendelsesprocessen. Denne proces finder sted i det 1. elementalriges substans - en substans der på det højere mentalplan ikke hindrer "tankesindets ild" - sjælen - i at udfolde sig.

På det lavere mentalplan - der på mange måder er kamppladsen mellem sjæl og personlighed - fungerer begrebet "ild elementalerne" som et udtryk for sjæl/personlighedens skaberevne. På disse fire lavere mentale planer "bor" det 2. elementalrige. I denne substans kommer "tænkerens" skaberevne til udtryk. Denne skaberevne består i at belive eller skabe tankeformer.

Illustrationen der forestiller mentallegemet er, som det ses, omgivet af nogle skylignende formationer. Disse formationer er et symbolsk udtryk for det esoteriske begreb "tankeformer". Tankeformer beskrives i sin grundstruktur som energi omgivet af elementalessens. Når tænkeren tænker, udsendes der som regel energi fra mentallegemet. Denne energi tiltrækker øjeblikkelig elementalessensen der således vil forsyne energien med et midlertidigt legeme - på denne måde fødes en tankeform. En tankeform kan bestå af både mentalt og astralt stof. Er den rent astral burde den rettelig kaldes en "føleform" - da den så udelukkende ville optræde på astralplanet og være forsynet med et legeme bygget det 3. elementalrige - astralplanets bevidsthedsmæssige grundsubstans.

En tankeforms livslængde bestemmes af den energi tænkeren har udsendt. Har man eksempelvis modvilje mod et bestemt menneske og funderer man dagligt over dette menneskes utilstrækkeligheder, kan en sådan dagligt fodret tankeform vokse sig stor og stærk, eftersom den hele tiden tilføres energi. Den kan enddog i ekstreme tilfælde besætte sin ophavsmand - tænkeren, og på denne måde optræde som en "fiks" ide.

Som vi har været inde på tidligere er det mellem de to afdelinger af mentalplanet - det højere og det lavere, eller de to underafdelinger af sol ilden: tankesindets ild og ild elementalerne - at antahkaranaen eller regnbuebroen skal bygges.

Som det ses af den sidste illustration i denne afdeling, har hver af sol ildens to komponenter sit center eller chakra i den æteriske dublet. Tankesindets ild på det højere mentalplan er repræsenteret i pandecenteret og ild elementalernes energi flyder gennem halscenteret.

3. Endelig er der den guddommelige monadiske flamme. Den udtrykker den højeste viberation, monaden kan nå, styres af synteseloven og er årsag til jivaens fremadskridende udvikling.

Ligesom blandingen af de 3 grundlæggende, kosmiske ildformer i makrokosmos markerede målet for Logos, fører blandingen af de grundlæggende ildformer i mikrokosmos til den menneskelige udviklings apoteose i denne cyklus. Når personlighedens eller det lavere selvs latente ild blander sig og smelter sammen med tankesindets ild, det højere selvs ild og til sidst den guddommelige flamme, tager mennesket den 5. indvielse i dette solsystem og har dermed fuldført en af større cykler. Når de 3 brænder som én flamme, er mennesket befriet for stoffet eller den materielle form.

Blandingen af de tre grundlæggende ildformer er evolutionens formål. Når denne tilstand er opnået kan monaden udtrykke sit egentlige guddommelige potentiale. En tilfredsstillende foreløbig blanding, sker først når bevidstheden er sluppet ud af de fem lavere verdeners dominans - disse fem lavere verdener kalder Tibetaneren "gravens mørke".
Som det ses på ovenstående illustration er der til hver af de tre ildformer knyttet en bevægelse og et område af de syv planer.

Det fysiske plan er domineret af:

1. Friktions ild
2. Økonomiloven
3. Rotationsbevægelse

Disse tre elementer styrer den fysisk/æteriske krop. Da der ikke er knyttet selvbevidsthed til dette legeme er der heller ikke muligt ved hjælp af hverken intelligens eller følelse at udvikle sig væk fra det fysiske plan. Alt hvad der foregår er en tilsyneladende passiv rotation.
De fire næste planers konstitution indebærer at bevidstheden kan operere på dem. Det betyder at vi nu træder ind på et 2. Logos område - selv om disse fire planer domineres af 3. Logos. Som det ses afspejler astralplanet det buddhiske plan og det betyder at sol ildens spiralcykliske udviklingsmetode kan tages i anvendelse. Men hvad nu med friktions ilden? - den dækker jo både det fysiske og astrale plan.
Astralplanet er stedet hvor 2. og 3. Logos mødes i form af den menneskelige forplantningsevne. Denne evne udtrykkes af sakralcenteret der fungerer som menneskehedens kollektive selvopholdelsesdrift. Denne energi kommer fra det enkelte individs selvopholdelsesdrift i rodcenteret og på denne måde er sakralcenteret forbundet med kundalinien - friktionsilden. At der også er tiltrækning eller kærlighed forbundet med akten, skyldes afspejlingen fra det buddhiske plan.

Den spiralcykliske bevægelse kommer først og fremmest fra mentalplanet - sol ildens hjemsted.

Mentalplanet domineres af:

1. Sol ild
2. Tiltrækningsloven
3. Spiralcyklisk bevægelse.

Med denne energiform er der nu knyttet selvbevidsthed til den tilsyneladende passive rotation. Det betyder at rotationen kan flytte sig fra niveau til niveau og på denne måde arbejde sig op gennem planerne. Sjælen der er centrum for denne bevægelsesform, er den enhed der indhøster og opsamler de erfaringer denne udviklingsmetode giver adgang til.
Når den spiralcykliske bevægelse passerer mentalplanet og træder ind på det buddhiske plan kobles bevægelsen "fremadskridende" til. Dette er en hel logisk konsekvens af at udviklingen nu har bevæget sig ind på den elektriske ilds område. På denne måde begynder de tre ildformer deres spæde samarbejde på det buddhiske plan. Denne tilstand finder sted i tiden omkring 4. indvielse.
Når den roterende, spiralcykliske og nu også fremadskridende bevægelse etablerer sig på det atmiske plan, begynder tiden for den 5. indvielse - adepten eller mesteren - at nærme sig. Men som Tibetaneren gør opmærksom på, markerer en indvielse afslutningen på en periode. Det betyder at mesteren nu står i grænselandet mellem det atmiske og monadiske plan og for første gang kommer i direkte berøring med monadens viljesenergi og møder dette solsystems grundtone, 2. kosmiske stråle, i en rimelig ren form - for husk, vi befinder os stadig på de 7 systemiske planer, - det kosmisk fysiske plan.

Illustrationen viser sammenhængen mellem de kosmiske og systemiske planer. Og som det stod omtalt under kapitlet "Ild i makrokosmos", tager Sol Logos også sin 5. indvielse når de tre ildformer er blandet i en passende grad. Hvad denne proces indebærer for et makrovæsen, er der ingen der kan sige noget fornuftigt om - så derfor ikke et ord om det.

Altså:

1. Rotationsbevægelse:

Et udtryk for friktions ild der kontrolleres af 3. Logos. Denne energi har det bedst når alting roterer og er rundt. Økonomiloven er involveret i denne proces hvilket bl.a. indebærer frastødning. Det er denne energi der eksempelvis holder planeter i deres baner.

2. Spiralcyklisk bevægelse:

Udtrykker sol ild og kontrolleres af 2. Logos. Solar selvbevidsthed er nu koblet til rotation. Det betyder at den oplevende enhed kan arbejde sig op gennem planerne - udvikle sig. Tiltrækningsloven modarbejder og giver balance i forhold til friktions ildens frastødning.

3. Fremadskridende bevægelse.

Domineres af elektrisk ild og kontrolleres af 1. Logos. Synteseloven afslører formålet med rotationen og den spiralcykliske bevægelse. Elektrisk ild er den sidste del der tilføjes af de tre ildformer, der nu er blandet i et passende forhold. Denne blanding sikrer grundlaget for monadens fortsatte udvikling.