|
Stykke B
|
|||||||
 |
Et punkt af atomart stof monaden har tilegnet sig. Et lille kraftcenter der udgør den centrale faktor og det tiltrækkende organ, som den inkarnerede
monades hylstre opbygges omkring. De permanente atomer er trukket som perler på sutratmaen eller snoren. |
 |
Som det er bekendt for esoterisk studerende, udvikler sjælen/ monaden sig ved "at gå i kødet" - inkarnere.
For at sjælen kan inkarnere med sin udrustning - vilje, kærlighed og intelligens, der er en afspejling af monadens attributter - skal den bruge et
mentallegeme, et astrallegeme og en fysisk krop der skal manifesteres på de tre lavere planer. Til dette forehavende bruger den de fra planet erobrede
ultimative atomer på monadens livstråd.
Det betyder at sjælens inkarnationsproces starter på det lavere mentalplan, hvor den mentale permanente enhed tiltrækker planets stof der organiseres i et brugbart legeme. Dette legeme kan betragtes som en membran gennem hvilket sjælens bevidsthed kan opleve og erfare planets vibrationer. Processen fortsætter videre til astralplanet, stof tiltrækkes via det permanente atom og en membran skabes. Det fysiske plan udgør et specielt problem. Her befinder det permanente atom sig i den æteriske afdeling hvor matricen til den fremtidige fysiske krop eller membran udarbejdes. For at "komme i kødet" må der findes to sjæle i inkarnation der er villige til, via kønsakten, at levere råmaterialer til det æteriske bygningsstillads - men det plejer nu ikke at være noget problem.
Som det fremgår af ovenstående bruges de permanente atomer til både at få adgang til planerne og bygge et legeme på planerne. Når alle seks permanente atomer er aktiverede, dvs. bygger legemer på alle fem planer, nærmer monadens proces sig sin afslutning og den er blevet så bevidst om sig selv at den nu er i en position hvor den kan forenes med sit ophav "faderen" - at den med andre ord er i stand til at finde helt hjem.
Illustrationen til højre belyser hvor langt vi generelt er nået. For at komme videre og aktivere de to sidste permanente atomer må den proces der kendes som "indvielsesvejen" påbegyndes. Ultimative atomer - som er alle de enheder der udgør et givent plan - forvandles til permanente atomer når de "forlader Devaherrens kontrol" som Tibetaneren udtrykker det. Som vi senere skal se i bogen, kontrolleres ethvert plan af en såkaldt Devaherre. Da devaerne manipulerer med stoffet kontrollerer de det selvfølgelig også - denne kontrol afgives over monadens nu permanente atomer. Det betyder dog bare at en anden gruppe rykker ind, nemlig Karmas Herrer - for det er igennem de permanente atomer at alle væseners karma styres.
I "Esoterisk psykologi 2" siger Tibetaneren: "De permanente atomer er i virkeligheden overhovedet ikke atomer, men ganske enkelt energifokuseringspunkter,
som har tilstrækkelig kraft til at tiltrække og sammenholde den substans, sjælen behøver for at skabe et udtryksmiddel" - men det er en anden og dybere
historie.
Under menupunktet "Arkiv" - findes indledningen til Leadbeater og Besant bog "Occult chemistry" oversat til dansk, her er der mulighed for yderligere at gå
på opdagelse vedrørende de ultimative atomer.
2. Triade
Det er atma-buddhi-manas, det ydre udtryk for monaden, ligesom personligheden er det ydre udtryk for egoet. Monaden udtrykker sig gennem triaden og danner sit laveste eller 3. aspekt det egoiske eller kausale legeme, det spæde eller spirende ego. På samme måde udtrykker egoet sig gennem det trefoldige lavere menneske, det mentale, emotionelle og æteriske legeme (afspejlingen af den højere triade), og disse fremkalder så igen den faste fysiske manifestation.
De seks permanente atomer kan arrangeres i to triangler og kaldes derfor højere og lavere triade. I virkeligheden arbejder vi nu med tre triangler.
1. Monaden: Vilje, kærlighed og intelligens.
2. Højere triade: Åndelig vilje, intuition og abstrakt tænkning.
3. Lavere triade: Konkret tænkning, følelse og fysisk fremtræden eller aktivitet.
Den højere triade er monadens legeme hvorigennem den må lære om sine egne tre iboende aspekter. Man må her huske på at udviklingen kommer nedefra. Det betyder eksempelvis at monaden først må lære at forstå abstrakt tænkning (højere mentalplan) inden den kan løse mysteriet om sin egen iboende intelligens (monadisk plan - medfødt uudviklet egenskab) Den højere triades laveste punkt er sjælen.
Den lavere triade er sjælens legeme og igennem dette må den lære at forstå de tre lavere verdener. Det betyder for sjælens vedkommende at den ved iagttagelse - aktivitet (det fysiske plans lovmæssighed) må lære det fysiske systems regelmæssigheder at kende inden den kan bruge abstrakt tænkning (højere mentalplan) på sit eget plan.
Den lavere triade er violet da den tilhører de tre fysiske underplaner på det kosmisk fysiske plan. Den højere triade er lyseblå fordi den tilhører det kosmisk fysiske plans æteriske afdeling.
I de kristne evangelier findes der en mængde henvisninger til de to triader i bl.a. "forklarelsen på bjerget": de tre disciple, tilskuerne: lavere triade og de tre forklarede på bjergets top: højere triade.
3. Stråle
En kraftudstrømning. Sol Logos eller makrokosmos manifesterer sig gennem 3 større og 4 mindre stråler. Monaden eller mikrokosmos manifesterer sig også gennem 3 stråler. Hver stråle udtrykker en bestemt eller specialiseret krafttype.
Sol Logos modtager 2. stråle. Strålen for kærlighed og visdom. Denne energi distribueres ud i solsystemet og modtages af de syv mest udviklede planeter -
såkaldte hellige planeter. Hvilket betyder at de hver især, som minimum, er indehaver af den planetare 4. indvielse.
Vores planet - Jorden - er en ikke-hellig planet og befinder sig på 3. stråle - strålen for intelligens og aktivitet. Saturn er en hellig planet på
3. stråle og det er den der først og fremmest står som modtageren af denne energi - man kunne i denne sammenhæng kalde Jorden en hjælpeplanet på 3. stråle.
Et menneske er også "på en stråle", dvs. manifesterer en bestemt energi i sit liv - er en bestemt type.
Som vi tidligere har set - og som det fremgår af illustration nummer to under det foregående afsnit der omhandlede triaden - er den menneskelige treenighed
(ånd, sjæl og legeme/ monade, ego og personlighed)hver forbundet med en af de 3 hovedstråler:
1. Monaden - 1. stråle - vilje/kraft
2. Sjæl - 2. stråle - kærlighed/visdom
3. Personlighed - 3. stråle - intelligens/aktivitet
Det betyder ikke at disse 3 stråler i det treenige menneske så rent faktisk styrer disse 3 dele i det enkelte individ. Det betyder at det er disse 3 kræfter på et helt overordnet plan der står som principper i den omtalte treenighed. Men lad os, inden vi går over til punkt fire, kigge nærmere på den menneskelige konstitution i en energimæssig sammenhæng.
Den menneskelige treenighed - ånd, sjæl og legeme, består som princip af 1., 2. og 3. stråle energier. Men det betyder som sagt ikke at de er identiske med
denne energi.
Monader er som udgangspunkt forbundet med 1. stråle energien vilje eller kraft - denne energi kan for monadens vedkommende være et tema med variationer.
Sjælen er som princip forbundet med 2. stråle, kærlighed/visdom, men her kan der også varieres over et 2. stråle tema.
Personligheden i de tre lavere verdener
er, fordi den befinder sig her, underlagt det 3. aspekt intelligens/aktivitet eller den 3. stråle, men der er stadig muligheder for variation.
Lad os derfor kigge på hvad de 5 nuværende aktive enheder - monade, sjæl, mentallegeme, astrallegeme og fysisk krop - kan bestå af.
1. Monaden kan være på strålerne 1 - 2 - 3
2. Sjælen kan være på strålerne 1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 - 7
3. Mentallegemet kan være på strålerne 1 - 4 - 5
4. Astrallegemet kan være på strålerne 2 - 6
5. Den fysiske krop kan være på strålerne 3 - 7
Det er dog værd at bemærke at sjælen efter 3. indvielse skifter til en af hovedstrålerne.
4. Personligheden
Almindeligvis siger man at "personligheden" udgøres af tre legemer: mentallegemet, astrallegemet og det fysiske legeme. Disse tre lavere legemer udgør tilsammen den såkaldte "lavere natur" - man skal her huske på at alle disse tre legemer er domineret af elementalessens - "lige til mennesket har nået et forholdsvis højt udviklingsniveau, lever den mentale elemental, den astrale elemental og den fysiske elemental et klart, eget liv, farvet af de stråler, hvorpå disse forskellige legemer eller elementalvæsener befinder sig". "Den integrerede personlighed" er et stadie på vejen mod bevidst sjælskontakt. I denne periode er der forholdsvis stor kontrol over både det astrale og mentale element, men det pudsige er at personen reelt ikke ønsker sjælskontakt - selv om man måske har en teoretisk viden om at det ville være godt. Hør Tibetanerens beskrivelse af dette stadie: "Mennesket er intelligent skabende og langsomt ved at blive gruppebevidst - dog altid med et selvisk motiv. Der forekommer cykliske perioder med visioner og åndelig stræben og perioder med ambitioner og mere verdslige mål. Dette er perioden hvor mennesket vil nå sit personlige livs højdepunkt. Mennesket styres således på dette tidspunkt af ambitioner og af det der intellektuelt tjener hans interesse og af den form for gruppearbejde der tillader hans personlige styrke at komme til udtryk". Kapitlet vi nu skal i gang med hedder jo "Personlighedens stråle og ild ved friktion" i denne sammenhæng kunne det være interessant at få belyst hvad det egentlig er vi taler om, så i det følgende er der nogle spredte referencer til begrebet "personlighed" taget fra "Esoterisk psykologi 2". I bogen opdeles menneskeheden i fire kategorier:
1. Den store menneskemasse, som ikke er vågnet, og som udgør størstedelen af verdens befolkning.
2. Et stort antal mennesker, som er ved at vågne til mental bevidsthed.
3. Personligheder, som der er mange af i dag.
4. Nogle få, som er under indflydelse af deres sjæl, eller som hurtigt er ved at blive modtagelige for denne indflydelse.
Tibetaneren siger at det langtfra er alle mennesker man overhovedet kan betragte som en person. Og så kommer der her en analyse der godt nok vil ud over rampen:
"Mange mennesker er simpelthen dyr med vage højere impulser, som ganske enkelt forbliver impulser. Der er også dem, som primært ikke er andet end medier. Her anvendes dette udtryk for alle de typer mennesker, som blindt og kraftesløst følger deres vej, drevet af deres lavere og tætte begærnatur, og for hvem det fysiske legeme kun er et udtryksmiddel eller selve mediet. De er under indflydelse af massebevidsthed, masseideer og massereaktioner, og de befinder sig derfor i en situation, hvor de er helt ude af stand til et eget initiativ, men er standardiserede af massekomplekser. De styres af stærke tilskyndelser, som pånødes dem af lærere og demagoger, og de er modtagelige - uden tanke eller ræsonnement - over for enhver retning (åndelig, okkult, politisk, religiøs og filosofisk). Må jeg gentage, at de er medier, der er modtagelige for ideer, som ikke er deres egne, eller som de ikke selv er nået frem til.
En personlighed er et menneske, som fungerer koordineret takket være hans udrustning og den emotionelle naturs relative stabilitet og hans sunde og ballancerede kirtelsystem. Dette støttes af personens trang til magt og de rette livsbetingelser. Ovennævnte situation kan forekomme indenfor et hvilket som helst område for menneskets stræben og gør enten mennesket til en god værkfører på en fabrik eller en diktator afhængig af omstændigheder, hans karma og muligheder. Jeg refererer her ikke på nogen måde til den ønskede koordination mellem sjæl og legeme, som er en senere udvikling. Jeg forudsætter ganske enkelt en god fysisk udrustning, sund emotionel kontrol og mental udvikling.
En personlighed er et menneske med en sans for bestemmelse. Et sådant menneske har tilstrækkelig viljeskraft til at underkaste sin lavere natur en sådan grad af disciplin, at kan opfylde sin bestemmelse, som han ubevidst fornemmer. Disse mennesker kan opdeles i to grupper:
1. De mennesker, der ikke har nogen som helst sjælskontakt. De drives mod deres bestemmelse af magtfølelse, egenkærlighed, mereværdskompleks, overdreven
ambition og en fast beslutning om at nå til tops inden for deres særlige område.
2. De mennesker, der har et lille mål af sjælskontakt. Det er mennesker, hvis metoder og motiver derfor er en blanding af selviskhed og åndelig vision.
Deres problem er vanskeligt, da deres grad af sjælskontakt bevirker en indstrømning af energi, som stimulerer den lavere natur, selv medens sjælskontrollen øges. Den er imidlertid ikke stærk nok til fuldstændigt at underordne den lavere natur.
En personlighed er et fuldstændigt integreret menneske. I dette tilfælde har vi et menneske, hvis fysiske, emotionelle og mentale natur kan forenes, og følgelig fungere som en helhed. Det skaber en mekanisme, der er underlagt personlighedens vilje. Dette kan forekomme med eller uden definitiv sjælskonktakt. Det er på dette stadium, der opstår en tilbøjelighed til højre- eller venstrehåndsvejen.
Et menneske kan anses for en virkelig personlighed, når formaspektet og sjælsnaturen er ét. Når sjælen påvirker personligheden og gennemtrænger hele den lavere manifestation, da, og kun da kan personligheden leve op til sin sande betydning, som er at udgøre en maske for sjælen (persona betyder maske), hvilket vil sige den ydre tilsynekomst for indre åndelige kræfter.
Som vi har set udgør de tre lavere legemer den lavere natur. Efterhånden som disse tre koordineres er der mulighed for at sjælen kan gøre sin indflydelse
gældende. Når disse fire så småt begynder at fungere som en enhed opstår personligheden. Dette resulterer i at en af strålerne i løbet af mange inkarnationer,
begynder at vise sig i denne "selvstændige" personlighedsmanifestation.
Personlighedsstrålen bliver da den dominerende energi i de tre lavere verdener idet de
tre legemsstråler underordnes den. Denne "kunstige" persolighedsenhed bliver på et tidspunkt sjælens hovedmodstander - egoisme contra altruisme. På et
tidspunkt overvinder sjælsstrålen personlighedsstrålen og "strålerne for de lavere legemer bliver understråler af sjælens stråler".
5. Den integrerede personlighed
 |
De tre Logoi 1., 2. og 3. Logos hører hjemme på de tre øverste planer. Men de dominerer også de tre øverste underplaner på alle 7 planer. Som det ses bærer disse øverste underplaner hovedplanernes farver. Sjælen Sjælen hører hjemme på et af de tre øverste underplaner af mentalplanet - alt efter hvor udviklet den er. Sjælen der her er afbilledet, er en helt almindelig sjæl, hvilket fremgår af den grønne farve. Når den er længere fremme i udviklingen, flytter den op på plan nr. 2 og bliver dermed symbolsk blå. Første stadie En betingelse for begyndende sjælskontakt – rent stofligt – er at der i mentallegeme, astrallegeme og æterisk dublet er bygget stof ind fra hvert af de 3 legemers plans respektive 3. underplan – ”så begynder det højere selv bevidst og mere vedvarende at fungere gennem den koordinerede personlighed” – ”det er først når en vis procentdel af tredje underplans stof findes i legemerne, at personligheden som et bevidst hele erkender og adlyder det højere selv”. Andet stadie Næste stadie består i – rent vibratorisk (moralsk) – at forbinde sig med det 2. underplan – det er åbenbart endnu kun muligt for astrallegemet og den æteriske dublets vedkommende – dette skyldes muligvis at sjælen endnu ikke befinder sig på underplan nr. 2 (blå) og derfor først kan bygge dette stof ind i mentallegemet når den er ”flyttet” op på 2. underplan. |
Personligheden er en tankeform
Som det ses på illustrationen hører personligheden ikke hjemme på et bestemt plan - det er fordi den dybest set er en illusion. En primitiv "personlighed" består af de tre lavere legemers liv og elementale bevidsthed plus det liv fra sjælen der som et minimum er nødvendigt.
Dette stadie omtaler Tibetaneren som det menneskelige medie. Et stadie hvor alle stemninger og meninger kan få husly. Tankeformen der kaldes personligheden fødes når der opstår selvstændighed og mennesket bevidst begynder at forme sit eget liv og har sine meningers mod. Man kunne forestille sig en astromental tankeform der "besætter" de tre lavere legemer.
Denne personlighedstankeform fødes så i hver inkarnation ved hjælp af de permanente atomers hukommelsesevne og kan dermed udvikle sig fra liv til liv. Til sidst bliver den så livskraftig at den bliver en stråletype. Denne tilstand er både en fordel og en ulempe for sjælen. En fordel fordi personligheden er erfaringsindsamlende og en ulempe fordi den kun vil sig selv. Ultimativt bliver de lavere bestanddele i personligheden sjælens fjende - det er disse elementale modstandskræfter der munder ud i "det endelige opgør".
Illustrationen viser hvilke komponenter der udgør "den integrerede personlighed". Det skal dog tilføjes at hele strålebilledet er et tænkt eksempel.
Den koordinerede personlighed: Tærskelens vogter
"Tærskelens vogter betragtes sædvanligvis som den, der står for den endelige prøve på menneskets mod, en gigantisk tankeform eller faktor der nødvendigvis må udslettes, førend indvielse kan tages. Præcis hvad denne tankeform er ved kun få, men deres definition indeholder forestillingen om en kæmpestor elementalform som spærrer vejen til den hellige port, eller forestillingen om en konstrueret form, undertiden skabt af disciplens mester for at teste disciplens oprigtighed. Nogle betragter den som summen af menneskets fejl, hans onde natur, som hindrer ham i at blive anerkendt som egnet til at betræde hellighedens vej. Ingen af disse definitioner giver imidlertid en sand ide om virkeligheden".
"Tærskelens vogter er altid nærværende, men kommer først i aktivitet på discipelskabets vej, når aspiranten i okkult forstand bliver bevidst om sig selv og de tilstande, der skabes i ham som et resultat af hans indre illusion, hans astrale blændværk og den maya, som omslutter hele hans liv. Da han nu er en integreret personlighed, ses disse tre tilstande som et hele, og for hele dette hele anvendes betegnelsen "tærskelens vogter". Denne er i virkeligheden en belivet tankeform, som legemliggør mental kraft, astral kraft og æterisk energi"
"Tærskelens vogter kan defineres som summen af den lavere naturs kræfter, som disse kommer til udtryk i personligheden før illumination, inspiration og indvielse. På dette stadium er personligheden usædvanlig stærk, og vogteren legemliggør alle disse psykiske og mentale kræfter, som ned gennem tidsaldrene er blevet udviklet i det enkelte menneske og plejet omhyggeligt; den kan betragtes som den trefoldige materielle forms kraft, før denne form vier sig til og tilegnes sjælens liv og tjeneste for Hierarkiet, Gud og menneskeheden".
"Tærskelens vogter er alt hvad et menneske er, bortset fra det højere åndelige selv; den er guddommelighedens tredje aspekt, som det udtrykker sig i denne menneskelige mekanisme, og dette tredje aspekt må i sidste ende underordnes det andet aspekt, sjælen".
Som vi har konstateret består den lavere natur af de tre lavere legemers kræfter. Og for nu virkelig at få det sat på plads: Efterhånden som sjælen udvikler sig og får greb om sine legemer, omformes denne lavere natur - der i bund og grund er elementalessensens kræfter - til en personlighed. Denne personlighed udvikler en form for eget liv, da den er fokuspunkt for sjælens samlede aktivitet i de tre kavere verdener. Dette fokuspunkt - personligheden - ender med at blive så stærk at den repræsenterer en stråletype - personlighedsstrålen.
Men den er i bund og grund et kunstigt væsen der manifesterer sig i hver inkarnation og åbenbart bliver stærkere og stærkere. Dette "reinkarnerende" kunstige væsen eller denne personlighedstankeform skal i sidste instans nedbrydes af sjælen så de lavere legemer kan skabes som et produkt af sjælens egne understråler. Denne proces forekommer i mødet mellem Engelen (sjælen) og Vogteren (personligheden), som Tibetaneren udtrykker det.
