|
Personlighedsstrålen og karmaloven
På dette sted i afhandlingen koncentrerer vi os om det aktive stofs stråle eller den latente varme, der ligger til grund for stoffets aktivitet og er årsag
til dets bevægelse.
Afsnittet om "Personlighedsstrålen og karmaloven" begynder med at opsummere hvad vi fra bogens start og indtil nu har beskæftiget os med. Denne opsummering
springer vi dog over her.
På trods af kapitlets korthed, er det et kig ud i de helt store sammenhænge der bla. a. involverer begreber som det Solare og Planetare hierarki, Karmas
Herrer og stoffets karma.
Hvad er karma? I bogen "Indvielse" findes en lille kort definition:
"Fysisk er det handling, metafysisk er det loven om gengældelse; loven om årsag og virkning eller æterisk årsagssammenhæng. Der er god og dårlig karma.
Karma er den lov, der udligner alt, følgen af moralsk handling eller den moralske virkning af handling, der er udført for at tilfredsstille et personligt
begær".
Begrebet karma er umådeligt stort - langt større end der kan gøres rede for her. Ikke desto mindre bliver den energiform der kaldes "personlighedsstrålen"
i dette afsnit koblet sammen med karmaloven. For at få hoved og hale på det hele, må vi allerførst kigge på det afsnit i kapitlet der lyder således:
Selve stoffets karma er et dunkelt område, som dårligt nok er blevet berørt endnu. Men den er uløseligt forbundet med individets karma. Den omfatter en
kontrol med evolutionen af den monadiske essens,, elementalessensen og planets atomare stof. Den vedrører udviklingen af de 4 spirillaer, deres aktivitet
og tilknytning til former, når disse er atomare, og udviklingen af den indre, latente varme og dens gradvise forøgelse, indtil vi i atomet får en
gentagelse af det, der sker i kausallegemet: nedbrydningen af atomets ydervæg på grund af varmen.
Kodeordet for at forstå "Personlighedsstrålen og karmaloven" er altså stoffet der skal beherskes af sjælen, eller som Tibetaneren udtrykker det: "udskilles
og ordnes".
I den esoteriske filosofi betragtes stoffet som "ondt". Denne "ondskab" opleves i den menneskelige bevidsthed som modstand. Som det fremhæves i den esoteriske
lære er alt stof belivet af elementalessensen der som bekendt er involutionært liv der udvikler sig i begæret efter så grove vibrationer som muligt. Men ret
beset er selv elementalessensen et primitivt produkt af 2. Logos: kærlighed/magnetisme.
Den virkelige "ondskab" i stoffet kommer fra stoffets moder: 3. Logos - i de oldkristne tekster fanden selv i feminin udgave - med kundalini ilden (stoffets
mørke ild/latent ild) der først og fremmest blev oplevet som den farlige og destruktive sexdrift.
Stof er pr. definition "frastødende" da stoffet er domineret af "økonomiloven" - 3. Logos´ lov.
Denne "frastødning" opleves af væsener der er domineret af
2. Logos´ lov - "tiltrækning" - som fremmedartet og "ond". Væsenerne der er domineret af 2. Logos er os - menneskeheden.
 |
En interessant parallel til denne opfattelse finder man i det 15. tarotkort ”Djævelen”. På de oprindelige tarotkort var djævelen fremstillet med bryster
og brede hofter – altså klart kvindelig.
Gedeskikkelsen er en henvisning til naturens kræfter: Pan.
Djævelen/Moderen forestiller den levendegjorte materie der via stoffet (3. Logos, frastødning) adskiller kønnene og derved hindrer den guddommelige
hermafrodit (2. Logos, tiltrækning) i at manifestere sig.
Den nedadvendte fakkel er ilden der på et tidspunkt vil befri slaverne i lænkerne – kundaliniilden.
De fem fingre på den oprejste højre hånd symboliserer formodentlig de fem stoflige verdener på det kosmisk fysiske plan – af Tibetaneren kaldet ”graven”. |
På side 771 er der en uhyre interessant note (65) der kaster yderligere lys over emnet stof og ondskab:
Ondskabens problem. Følgende citat er fra et tranceskrift, givet gennem dr. Anna Kingsford.
(Anna Kingsford var samtidig med HP Blavatsky og startede
med Blavatskys velsignelse et alternativt Teosofisk Societet i England)
Det lyder: "Du har også bedt om ondskabens oprindelse. Det er et stort emne, og vi burde have holdt det tilbage i længere tid, men nu ser det ud til, at du har brug
for det.
Forstå da, at ondskab er et resultat af skabelse. For skabelse er resultatet af åndens projektion i stof, og med denne projektion kom den første spire til
ondskab. Du må være klar over, at der ikke er noget, som hedder ren åndelig ondskab, men at ondskab er resultatet af åndens materialisering. Hvis du
omhyggelig undersøger alt, hvad vi har sagt til dig om de forskellige former for ondskab, vil du se, at de alle er resultatet af begrænsningen af evnen til
at erkende, at hele universet blot er det større selv.."
Går vi længere ned i teksten, begynder det hele måske at give mening og sammenhæng når der står:
Formens karma er også et stort emne, som er for kompliceret for den almindelige forståelse, men som er en virkelig betydningsfuld faktor, der ikke bør overses
i forbindelse med en verdens evolution, en syntese af verdener eller et system set fra de højere planer.
Alting er, som helhed, resultatet af handlinger, der er udført af kosmiske skabninger eller væsener i tidligere solsystemer, og som kommer til udtryk i de
enkelte atomer og de samlinger af atomer, vi kalder former.
Altså: Alting er, som helhed, resultatet af handlinger, der er udført af kosmiske skabninger eller væsener i tidligere solsystemer. Stoffets grundlæggende
"ondskab" - frastødningsenergien - stammer altså fra det første solsystem - Sol Logos´ første inkarnation.
Det andet solsystem - det nuværende - blev født med denne egenskab og skal nu udvikle tiltrækningsenergien til perfektion.
Den eneste måde stoffet kan ændres på - lære tiltrækningskræfterne (kærligheden om man vil) at kende - er ved at sjælene inkarnerer i det. Værktøjet sjælen
bruger til dette arbejde er "personlighedsstrålen" der "udskiller og ordner stoffet" hvilket er et synonym for at spirillaerne aktiveres, både i det
permanente atom men også i alle de ultimative atomer sjælen kommer i forbindelse med under sin inkarnation.
Så det "onde"/intelligente stof lærer ved sjælenes mellemkomst at blive magnetisk/kærligt og kan således kombinere sig på mere og mere avancerede måder.
Hvis vi tænker klart og oprigtigt, vil vi se, hvor nært forbundet lipikaerne eller karmas herrer må være med denne virksomhed. 3 af dem er nært knyttet
til de 3 store strålers eller ildformers karma, mens den 4. lipikaherre sammenfatter sine 3 brødres arbejde og sørger for den ensartede blanding og
sammensmeltning af de 3 ildformer.
På vores planet, Jorden, har de deres kontaktpunkter i de 3 "aktivitetsbuddhaer" og den 4. kumara, Verdens herre. Derfor kommer vi til den konklusion,
at personlighedsstrålen, i sit forhold til stoffets ild, bliver direkte påvirket og styret i sin virksomhed af en af aktivitetsbuddhaerne.
Karmas Herrer og Aktivitetsbuddhaerne bliver introduceret i denne tekst. Disse væsener vil vi senere komme til at arbejde en hel del med længere fremme
i bogen.
På side 1130 er der et skema der viser "Solens og planetens hierarki" - her ses det hvor Aktivitetsbuddhaerne befinder sig i systemet.
|