Introduktion til "Æterlegemet og prana"

Inden vi kaster os over kapitlet med æterlegemet var det måske på sin plads at fundere lidt over det område af den esoteriske filosofi vi nu bevæger os ind på.
I Alice Baileys bog "Telepati" er der et afsnit der udelukkende er koncentreret omkring den "æteriske dublet" eller "æterlegemet", nemlig "Læren om det æteriske legeme". I afsnittets kapitler gøres der rede for de lidt større sammenhænge og fra hvilken vinkel emnet egentlig skal betragtes. Her kommer et par uddrag der, hvis de læses grundigt, kaster yderligere lys over emnet.

Rummets natur

Det kan være nyttigt at pege på, at hele universet er æterisk og vitalt af natur og af et omfang, der langt overgår, hvad selv tidens største intelligenser kan fatte, for det overstiger alle astronomiske talstørrelser - hvis et sådant udsagn ellers siger jer noget.

Dets omfang kan ikke måles selv i lysår; dette kosmisk-æteriske rum er området for utallige energier og er basis for alle astrologiske beregninger; det er skuepladsen for alle historiske tidsepoker - kosmiske, systemiske og planetariske - og er forbundet med konstellationerne, med solenes verdener, med de fjerneste stjerner og med talløse universer, såvel som med vort eget solsystem, de mange planeter og den planet, hvorpå og i hvilken vi selv lever og røres og har vor eksistens, og tillige med de mindste former for liv, der kendes af videnskaben, og som måske falder ind under den meningsløse betegnelse "et atom".

Alt eksisterer i rummet - rummet er æterisk af natur, og (således konstateres det i den okkulte videnskab) rummet er et væsen.

Menneskets storhed ligger i, at han er sig rummet bevidst og kan forestille sig dette rum som et område for levende guddommelig aktivitet, fuldt af aktive intelligente former, der alle er placeret i det ukendte væsens æteriske legeme, alle forbundet med hinanden gennem den kraft, der ikke alene holder dem i live, men også opretholder deres indbyrdes position samtidig med, at enhver af disse forskellige former besidder sit eget selvstændige liv, sin egen enestående karakter eller integrale kolorit og sin egen specielle og særegne bevidsthedsform.

Dette æteriske legeme - stort og ukendt som det er, med hensyn til dets omfang - er ikke desto mindre begrænset i sin natur og (relativt set) statisk af kapacitet; det bevarer en bestemt form, en form, som vi absolut intet kender til, men som er denne ukendte entitets æteriske form. Denne form har den esoteriske videnskab givet navnet RUM; det er det fikserede område, hvori enhver form fra et univers til et atom finder sin plads.

Vi taler undertiden om et ekspanderende univers; hvad vi i virkeligheden mener er en ekspanderende bevidsthed, for det æteriske legeme af entiteten "RUM" er modtageren af mange typer prægede og gennemtrængende energier, og det er også området for den intelligente virksomhed, der kendetegner universets iboende liv, de mange konstellationer, de fjerne stjerner, vort solsystem og systemets planeter og alt hvad der udgør totalsummen af disse særskilte levende former.

Den faktor, som forbinder dem, er bevidsthed og intet andet og dette bevidsthedsocean er skabt af samspillet mellem alle de levende intelligente former, som findes i dette store livs æteriske legeme, som vi kalder RUM.

Enhver form er (fordi den udgør et sammensat område af substantielle liv eller atomer) et center i det æteriske legeme af den form, som den udgør en bestanddel af. Den har som sin eksistensbasis et levende dynamisk punkt, der integrerer formen og opretholder den i essentiel væren.

Denne form eller dette center - stort eller lille, et menneske eller et substansatom - er forbundet med alle andre former og udtryk for energier i det omgivende rum, hvor den er automatisk modtagelig over for nogle og afvisende overfor andre, som den helt enkelt ignorerer. Den forstærker eller transmitterer andre energier, som udstråler fra andre former og bliver derved på sin side en indtryksgiver.

Igen, ethvert punkt af liv inden i et center har sin egen strålingssfære eller sin egen ekspanderende indflydelsessfære; denne sfære beror naturligvis på arten og karakteren af den iboende bevidsthed. Dette er det magnetiske samspil mellem de mange store energicentre i rummet, som er basis for alle astronomiske relationer - mellem universer, solsystemer og planeter.

Husk imidlertid, at det er BEVIDSTHED, som gør en form magnetisk, modtagelig, afvisende og formidlende; denne bevidsthed varierer i forhold til det væsen, der beliver eller virker gennem et center, stort eller lille.

Husk også, at livet, som strømmer gennem alle centre, og som levendegør hele rummet, er ET VÆSENS LIV; det er derfor det samme liv alle former, begrænset i tid og rum af den hensigt, det ønske, den form og den kvalitet, som kendetegner den iboende bevidsthed; der er mange og forskelligartede bevidsthedstyper, og dog forbliver livet for evigt det samme og udeleligt, fordi det er det ENE LIV.