2. Otte udsagn

Det, vi beskæftiger os med her, er alle formers æterlegeme, dets belivelse med prana (hvad enten den er kosmisk, solar, planetarisk eller menneskelig), optagelsesorganerne og hele grundlaget for strålingen. Derfor vil vi fremsætte nogle udsagn om æterlegemet og af hensyn til overskueligheden opstille dem i punkter:

For det første. Æterlegemet er det fysiske legemes skabelon

For det andet. Æterlegemet er den arketype, den faste fysiske form er bygget efter, hvad enten det er et solsystems form eller en menneskekrops form i en eller anden inkarnation.

Kodeordet i denne 2. paragraf er ”arketype”. Men hvad ligger der egentlig i selve ordet ”arketype” – og hvilken betydning har det i en Kosmisk Ild sammenhæng?

Arketype kommer af det græske ord ”arhkétypos” der betyder forbillede, mønster eller ideal. Ordret oversat betyder det begyndelsesform eller begyndelsesmønster. Arketypiske motiver og billeder kendes fra myter og eventyr. Eksempelvis H. C. Andersens ”Historien om en moder” der indeholder en arketypisk moderfigur – altså indbegrebet af hvad en moder er.

Tibetaneren omtaler begrebet arketype på side 103 og siger:

”Dette har sin parallel på det arketypiske plan – planet vi kalder den guddommelige manifestations plan, det 1. plan i vores solsystem, adiplanet.”

Det siges at selve den menneskelige form er arketypisk, forstået på den måde at også devaevolutionens fremtræden er formet over denne læst.

Illustrationen viser det arketypiske plan – Adiplanet – her symboliseret ved den røde farve der som bekendt står for 1. stråles energi: vilje. Lyspunkterne på illustrationen er fohat, eller de af Leadbeater omtalte ”bobler”.

Det er i sidste instans ”boblerne” fra Adiplanet, der via det fysisk permanente atom, styrer og kontrollerer den æteriske dublet. Med andre ord ligger ideen om det menneskelige legeme - af Tibetaneren kaldet Bhramas mesterværk - gemt i ”boblestrukturen” eller for at sige det med en religiøs vending ”i Guds tanke”.

Som det ses på illustrationen er der et direkte link mellem Adiplanet og det først æteriske underplan på det fysiske plan og det er netop her det fysisk permanente atom er placeret.

Her ses et udsnit af netop det øverste æteriske underplan på det fysiske plan. På dette niveau er der ingen af de ultimative atomer der er indgået i nogen molekylære forbindelser dvs. er begyndt at kombinere sig på forskellige måder. Disse kombinationer viser sig på de dybereliggende underplaner som grundstoffer.

Det permanente atom er her – for genkendelighedens skyld - farvet gyldent. Som vi har været inde på tidligere, er dette specielle ultimative atom ”udlånt” til en monade der har fæstnet det til sin livstråd, for på den måde at have en forbindelse til det fysiske plan. Dette ultimative atom - der nu kaldes et permanent atom fordi det bruges i forbindelse med alle monadens fysiske inkarnationer - er ikke mere underlagt det fysiske plans devakontrol.

For det tredje. Æterlegemet er et væv eller netværk af fine sammenflettede kanaler bestående af de 4 æteres stof og opbygget til en speciel form. Det er brændpunkt for visse stråler, som beliver og stimulerer stoffet og frembringer dets rotationsbevægelse.

Æterlegemet består i sin substans af æteriske ultimative atomer der er kædet sammen i specielle kombinationer eller ”sammenflettede kanaler” – disse kæder udgør ”nadierne”.

Her ses – i symbolsk form – hvorledes den styrende enhed, det fysisk permanente atom, forbinder sig ud igennem de fire æteriske planer, for til sidst at manifestere en fysisk krop. Hele denne æteriske udvikling er – ifølge den esoteriske lære – det styrende element i det befrugtede ægs delingsproces.

For det fjerde. Når disse pranastråler samles og optages, påvirker de det faste stof, der er opbygget omkring det æteriske stillads eller skelet.

Æterlegemet assimilerer og overfører prana. Pranaen stimulerer stoffets (legemets) iboende ild (kundalini) til aktivitet. Det betyder at Økonomiloven aktiveres. Denne lov forårsager altings rotation og har ligeledes med frastødning at gøre, hvilket i det enkelte menneskes liv bl.a. giver sig udtryk i behovet for en såkaldt ”intimsfære” – altså at det opfattes som ubehageligt når fremmede kommer for tæt på den fysiske krop.

Som det ses på illustrationen modtager kroppen prana fra de indre verdener via de ultimative atomer og deres spirillaer. Denne energi aktiverer friktions ilden i kroppens atomare masse. Der modtages også prana fra den fysiske sol der optages og forarbejdes gennem miltens æteriske dublet. Denne funktion er dog ikke vist på illustrationen. Er kroppen rask, vil den udsende overskudprana til gavn for mindre udviklede evolutioner.

For det femte. Under inkarnation danner det æteriske væv en barriere mellem det fysiske og astrale plan, en barriere som først kan overskrides, når bevidstheden er tilstrækkelig udviklet. Dette gælder både i mikrokosmos og makrokosmos. Når et menneske gennem meditation og koncentration har udvidet sin bevidsthed til et bestemt punkt, bliver det i stand til at passere det adskillende væv og fungere på de finere planer.

Når Logos har udvidet sin bevidsthed på kosmiske planer, kan han trænge igennem det logoiske væv og slippe ud af sin objektive manifestations afgrænsning.

Denne illustration viser det kosmisk fysiske plans 7 underplan som en smal søjle i midten. Nederst ses det fysiske plans æteriske afdeling hvor den menneskelige æteriske dublet befinder sig. Som det ses er underplanerne der koder for astral- og mentalplanet farvet grå. Den grå farve på disse to planer er et symbol for at der endnu ikke findes bevidst aktivitet på dem, - at den både følelsesmæssige og intelligensmæssige aktivitet kommer fra et ”ukendt” område i bevidstheden – forstået på den måde at gennemsnitsmennesket ikke hverken behersker sit følelsesliv eller har opnået det fulde potentiale i sin tænkning. Det er denne tilstand der henvises til i teksten når der står:
Under inkarnation danner det æteriske væv en barriere mellem det fysiske og astrale plan, en barriere som først kan overskrides, når bevidstheden er tilstrækkelig udviklet.

Den stiplede hvide linie viser at der kun er en delvis åbnet grænse mod de to planer og at den helt forsvinder når:

et menneske gennem meditation og koncentration har udvidet sin bevidsthed til et bestemt punkt, bliver det i stand til at passere det adskillende væv og fungere på de finere planer.

Som det ses er de 4 øverste underplaner helt sorte, hvilket betyder at det almindelige menneske overhovedet ikke er klar over deres eksistens og at de derfor ligger i mennesket som uerkendte potentialer.

At det buddhiske plan ( det første plan i den kosmisk æteriske afdeling), skulle ændre sig fra nuværende sort til grå, ville kræve 1. indvielse. På dette tidspunkt fødes nemlig Kristuslivets første spire der som bekendt udvikler sig på dette plan. Den grå farve ville på denne måde indikere at der var tale om en evne der endnu ikke var behersket eller erkendt i hele sit omfang.

Da mennesket – som det tidligere er beskrevet – slavisk følger i Sol Logos´ fodspor, gør den samme tilstand sig gældende for dette makrovæsen, bare på kosmiske niveauer.

På side 134 i bogen uddybes denne problematik yderligere.

For det sjette. I alle 3 legemer – det menneskelige, planetariske og systemiske eller Logoiske – findes der et stort organ der fungerer som pranamodtager. Dette organ har sin æteriske manifestation og faste fysiske genpart:

1. I systemet er organet for kosmisk prana den centrale sol, som er den direkte modtager og     fordeler af kosmisk stråling. Den centrale sol har inden for sin omkreds et     modtagelsescenter med en overfladestråling.
2. På planeten findes der, i dens æterlegeme, et lignende organ eller modtagelsescenter.     Overfladestrålingen viser sig, efter spredningen, som planetarisk prana.
3. Hos mennesket er modtagelsesorganet den æteriske genpart af milten. Efter at pranaen     er spredt over hele legemet via det æteriske netværk, viser den sig som overfladestråling i     form af sundhedsauraen.

For det syvende. Der er altså en tydelig overensstemmelse mellem alle 3 legemer og det er let at demonstrere:

For det ottende. Når ”viljen til at leve” forsvinder, ophører ”nødvendighedens sønner” med at manifestere sig objektivt.

For at forstå dybden i ovenstående udtalelse er det måske interessant igen at bringe et citat fra ”Esoterisk healing” der beskæftiger sig med ”viljen til at leve” problematikken:

En af de faktorer, der styrer inkarnationen, er tilstedeværelsen af det der kaldes vilje-til-at-leve. Når den er til stede i mennesket og er kraftig, så er mennesket fast forankret på det fysiske plan. Når den er svag eller trækker sig tilbage, så dør mennesket. I teknisk og okkult forstand opretholdes livet i det fysiske legeme af en impuls, som kommer fra det inkarnerede åndelige menneskes stærke vilje-til-at-være, og som øver pres på den magnetiske kraft i det planetariske liv, der er iboende ethvert atom i formnaturen.

Som man kan se betjener sjælen sig af 1. aspekt energien: viljen. Denne energi bruges til både at manifestere sig på det fysiske plan, men også til at afslutte inkarnationen.
Opretholdelsen af et fysisk legeme kræver medvirken af det fysiske plans 2 komponenter: aktiv og latent ild, der tilsammen udgør friktions ilden, for som der står: formen frembringes gennem aktiviteten af stoffets to ildformer – den aktive og den latente, stråleilden og den iboende ild – støttet af den 2. Logos` ild.
Det er mødet mellem disse to former for ”fysisk ild” der betinger at den 2. Logos` ild kan manifestere sig og dermed give sjælen adgang til at kunne arbejde gennem og i dette materielle hylster.

Når tænkeren på sit eget plan vender opmærksomheden fra sit lille system i de 3 verdener og trækker alle sine kræfter ind, ophører tilværelsen på det fysiske plan, og alting vender tilbage til den kausale bevidsthed.
Det viser sig på det fysiske plan som det lysende æterlegemes tilbagetrækning gennem toppen af hovedet og den efterfølgende opløsning af kroppen. Skabelonen forsvinder, og den faste fysiske form falder fra hinanden.
Hele det praniske liv trækkes ud af det faste hylster, og stoffets ild bliver ikke længere stimuleret. Atomets latente ild bliver tilbage, den bor i stoffet, men formen frembringes gennem aktiviteten af stoffets to ildformer – den aktive og den latente, stråleilden og den iboende ild – støttet af den 2. Logos` ild. Når de adskilles, falder formen fra hinanden.

Det ottende udsagn fastslår, at det ved dødens indtræden – med al ønskelig klarhed - viser sig, at det er i den æteriske dublet livet befinder sig. Og at den synlige fysiske del er en stofansamlig der dirigeres og kontrolleres af dubletten.

Illustrationen viser det tidspunkt ”hvor sjælen har udtalt ordet for tilbagetrækning”. Æterlegemets organiserende energier trækkes tilbage og kroppens komponenter falder fra hinanden. Den latente ild i de materielle grundstoffer stimuleres ikke mere og bliver nu, i ordets egentlige betydning, latent, dvs. inaktiv.