|
||||||||||||
 |
J. I. Wedgewood og C. W. Leadbeater |
Hvorfor kirke?
Hvorfor nu en kirke? Mange synes nok, at kirker er ved at være et overstået kapitel i menneskehedens historie - og så oven i købet katolsk!!!
Kirkerne i vesten blev som helhed dannet som følge af den kristne impuls for ca. 2000 år siden. Man siger, at Kristus selv indstiftede kimen til det, vi i dag kalder de 7 sakramenter. Kraften til at administrere og forvalte sakramenterne kaldes "Den apostoliske succession". Det hævdes, at denne kraft er overført ved en direkte linie af håndspålæggelser, påbegyndt af Kristus selv.
Liberal Katolsk Kirkes første præsiderende biskop, J. I. Wegdewood understregede i forbindelse med kirkens grundlæggelse nødvendigheden af, at ordet katolsk indgik i kirkens navn. Katolsk betyder universel eller almindelig, men som Wegdewood fremhævede, så signalerer ordet i sig selv, at der er tale om en kirke, der har den apostoliske succession og dermed retten til at administrere sakramenterne.
Liberal Katolsk Kirke er en esoterisk eller gnostisk kirke. Det indebærer, at den bygger på de gnostiske traditioner, og derfor bekender sig til troen på bl.a. reinkarnation og karma. Gnosis betyder viden, og den viden Liberal Katolsk Kirke bygger på, er denne ældgamle viden, - formidlet af de to kirkefædre.
Ved dannelsen af den Liberal Katolske Kirkes liturgi, tog Wedgewood og Leadbeater udgangspunkt i den Romersk Katolske, og "rensede den for alt hvad der var degraderende for mennesket i forhold til dets Skaber". Det vil sige, at de gjorde op med den antagelse, at mennesket er født syndigt, og derfor behøver at frygte sin skaber. Som Leadbeater siger i sin bog: "Gud kan ikke være mere vred på sin skabning, end vi kan være vrede på en blomst i haven".
En helt ny mulighed
C. W. Leadbeater var en af sin tids største clairvoyante begavelser, og det var i kraft af denne evne, han var i stand til at konstatere realiteten af de indre verdener. Disse realiteter beskrev han i bogen "The Science of the Sacraments". Hans mest berømte bog "Chakraerne" har for mange mennesker betydet, at det for første gang var muligt at få et glimt af en helt ny og anderledes verden, og at man derfor kunne begynde at få en forståelse af at mennesket - i bund og grund - er et "åndeligt" væsen.
CWL påviste, at det egentlige og indre menneske - Sjælen - er afhængig af at kunne inkarnere, dvs. "gå i kødet" på det fysiske plan, for derved at kunne udvikle sig.
Med sit enestående klarsyn kunne han konstatere, at gudstjenester eller messer i deres oprindelse er konstrueret til at modtage og videresende højfrekvent energi fra de indre til den ydre verden, og at formålet med dette dybest set er at fremskynde evolutionen på denne planet.
Messens primære opgave er således at fungere som en gral, hvori det guddommelige liv kan hældes, opbevares og uddeles.
Sådan fungerer en messe
Gralen hvori det guddommelige liv hældes, opbevares og uddeles. Denne æteriske form kaldes den Eucaristiske bygning og ”bygges” hver gang en messe celebreres.
Ordet ”eucaristi” betyder ”taksigelse”.
Denne betegnelse af bygningen har sin rod i at messen også kaldes ”Eucaristien”. |
 |
Her er så en forkortet og forenklet gennemgang af den proces, der finder sted under messen:
 |
Den esoteriske filosofis udgangspunkt er at verden består af syv stofplaner.
På illustrationen ses de liggende oven på hinanden – det gør de imidlertid ikke i virkeligheden. Denne treenighed er placeret på de tre øverste planer og som det ses er energien eller kraften der trækkes på, kærligheden. |
Illustrationen viser bygningens funktion, og hvordan systemet i princippet fungerer. Formålet med en messe er at "transportere" energi fra de højere eller indre planer, "ned" eller ud til det fysiske.
Den hurtigt vibrerende "guddommelige" energi der manifesterer sig på det fysiske plan, hører ikke naturligt hjemme på de lavere planer - af denne grund må der derfor bygges en beholder, hvori energien kan samles og midlertidigt opbevares, indtil den slippes ud i det omliggende område.
For at forstå processen, kan man sammenligne forholdet mellem vand og damp (venstre side af illustrationen). Energien på de højere planer, - eller i de indre verdener - kan sammenlignes med damp. Hvis vi forestillede os et menneske der skulle have slukket tørsten, ville vand i dampform være nytteløst. På samme måde er energien på de højere planer uden for vores rækkevidde, og fik vi endelig fat på den, ville den ikke være til nogen nytte, da vi endnu ikke har noget responsapparat til at opleve den med. Kunne man derimod få dampen til at fortætte sig som vand, ville den optræde i en for os tilgængelig form, og dermed kunne tørsten slukkes.
Det er nøjagtig denne proces, der sker under messen (højre side af illustrationen). Der skabes et kunstigt "rør", der forbinder de højere og lavere verdener. De højere verdeners damp/energi presses ned i røret, og under denne proces forsættes dampen til vand på det fysiske plan og er dermed tilgængelig. Sagt på en anden måde, - de spirituelle energier transformeres ned til et for os brugbart niveau.
På denne måde bindes de højfrekvente energier i vinen og brødet, hvis struktur dermed forvandles og bliver til bærere af Kristi eget liv, - denne proces kaldes med et fint ord "transsubstantion" - altså substansen er ændret ved hjælp af en transformation og derfor kaldes det forvandlede alterbrød nu en "hostie".
Det er nu muligt for det menneske der går til alters eller kommunion - at få denne højtvibrerende substans ind i sit fysiske legeme og på denne måde - kortvarigt - blive påvirket i sin egen højere struktur.
Påkaldensen
Messen starter altid med en påkaldelse. Denne påkaldelse fungerer fordi man bruger "kraftens ord" som er en slags "mantra", der skaber forbindelsen til de indre verdener. Kraftens ord er i dette tilfælde: "I Faderens, i Sønnens og i Helligåndens navn". Grunden til at det har en speciel funktion når det udføres af en præst, skyldes at præsten via sin ordination er koblet til et stort system eller netværk, der udspringer fra Kristus selv. Det er herfra, den forvandlede energi kommer og det er denne energi der får disse ord til at fungere som en nøgle i en ellers låst dør.
Når forbindelsen således er etableret, får præsten overrakt en sprinkler der indeholder vievand. Vievandet bruges til at "rense" det område, hvor tjenesten skal forrettes, og skal samtidig forberede påkaldelsen af et englevæsen.
Illustrationen viser præsten, der sprinkler vievand ud over forsamlingen. Det er ikke mængden af vievand, der er afgørende. Det er vievandets æteriske genpart, der indeholder den energi, der aktiveres af præstens vilje (den orange streg) og hvis resultat er en boblelignende struktur, der lægger sig over forsamlingen. En af boblens funktioner er at rense rummet for de tankeformer, forsamlingen har haft med sig ind i kirkerummet. Som det ses af tegningen, skabes der inde i boblen et rum, der vibrerer så hurtigt, at mere langsomt vibrerende energier/tankeformer fejes væk. Denne manifesterede og nu aktiverede "boble", er samtidig begyndelsen på opførelsen af den Eucaristiske bygning.
Englen
Præsten siger nu: "Og jeg beder vor himmelske Fader sende sin hellige engel for at bygge os et åndeligt tempel."
Præsten påkalder en repræsentant for Englehierarkiet - et englevæsen eller en såkaldt deva. Det er engelen, der ud fra den mængde energi der afgives af forsamlingen, bygger "templet" eller den beholder, der skal modtage energien, der i forvandlingsøjeblikket vil strømme ud fra de indre verdener.
Billedet viser englen, der påkaldes. Den tilhører - blandt mange andre - en orden, der er tilknyttet ceremonier. Denne specielle engel kaldes "arkitektenglen" og er ekspert i at manipulere med energi, der skal formes i strukturer.
Absolutionen eller syndsforladelse
Begrebet "syndsforladelse" er et af de mest kontroversielle begreber nogen katolsk kirke står over for og samtidig det mest misforståede af de 7 sakramenter. Grunden til at vi beskæftiger os med syndsforladelse på dette tidspunkt er, at Absolutionen - af mange gode grunde - er lagt ind i messen umiddelbart inden selve konstruktionen af den Eucaristiske bygning begynder.
Lad os derfor indledningsvis slå fast at: ingen præst er i stand til at give nogen syndsforladelse for noget som helst!
Det ville jo også være dybt urimeligt, at man - fordi man tilfældigvis kendte eller opsøgte en præst - kunne få adgang til at stå gældfri i forhold til de "synder", man havde begået.
I sin bog "The Science of the Sacraments" siger Leadbeater, at synd kan defineres som at "arbejde mod evolutionen", - at arbejde mod "Guds plan". Nu er begrebet "synd" jo relativt, men overordnet kan man sige at "synd" - i denne kontekst - dækker alt vedrørende egoisme - at jeg til enhver tid er vigtigere end fællesskabet og at bare jeg har det godt, ja - så har alle det vel godt.
At der så oven i købet skulle være en plan lyder for mange som noget fra en dårlig B-film. Ikke desto mindre påstår den esoteriske lære at der er en plan for udviklingen på denne planet - og hvad enten man får syndsforladelse eller ej så er karmaloven ligeså konsekvent som tyngdeloven - altså fuldstændig ligeglad med hvad præsten prædiker.
Sjælen
Den esoteriske lære siger, at det er sjælen, der er det egentlige menneske - og at det er den der sender en del af sin bevidsthed "i kødet" for i denne proces at udvikle sig.
Under inkarnationen er den ydre personlighed og sjælen forbundet med en "livstråd" - populært kaldet "samvittighedens stemme". Leadbeater siger, at når et menneske begår "synd" - altså er egoistisk og derfor mod evolutionen - så "forkrøbler" denne livstråd.
Begrebet synd skal her vurderes med den største forsigtighed, for "synd" er - som sagt - et relativt begreb og er afhængigt af, hvor på udviklingsstigen man befinder sig. Hvad synd er for det civiliserede eller udviklede menneske, kan være en udviklende nødvendighed for det primitive menneske. Hvordan skulle dyremennesket ellers nogensinde have udviklet sig? Skulle "Gud" stoppe livets udvikling, fordi det ikke øjeblikkeligt levede op til evolutionens endemål, - i så fald var der formodentlig ikke længere liv på denne planet!
Denne "forkrøbling", forklarer Leadbeater, vil med tiden rette sig naturligt ud igen, men absolutionens sakramente kan betragtes som en mulighed for at rette forbindelsen ud - her og nu, vel at mærke. Det er således en form for åndeligt operativt indgreb. Bemærk, at dette kun kan lade sig gøre, hvis personen selv har et ønske om at "genoprette" forbindelsen, og har bragt sig selv i en position, hvor det kan lade sig gøre. Alt er baseret på evne og fri vilje, for der er ingen genveje til udvikling. Man kan med andre ord ikke påtvinge andre absolutionens kræfter, men man kan til gengæld også kun benytte sig af dens hjælp, hvis man har evnen eller viljen til at respondere på de energier, den arbejder med.
Baggrunden for, at absolutionens sakramente er lagt i begyndelsen messen, er, at denne mulige genoprettelse af forbindelsen til sjælen medfører større mulighed for, at de enkelte medlemmer af forsamlingen kan bidrage bedst muligt til det opbyggende arbejde, der på det tidspunkt skal til at begynde.
På billedet ses den menneskelige konstitution. Her er den skilt ad og vist som i et hyldesystem. Øverst mentallegemet eller sindet, i midten astrallegemet eller følelsesnaturen og til sidst en kombination af det fysiske legeme og den æteriske dublet.
Alle tre er forbundet med en såkaldt livstråd. Til venstre er livstråden forkrøblet og fungerer derfor dårligt, tråden til højre er symbolsk lige og derfor i stand til at fungerer efter hensigten. Confiteor ("jeg bekender") fremsiges af menigheden umiddelbart inden absolutionens sakramente gives. Det er her, elementet af at ville modtage absolutionens kraft spiller ind. Når Confiteor fremsiges og menes, åbner det enkelte menneske sig for den efterfølgende indflydelse, og resultatet ses på ovenstående "før og efter" billede, hvor den normale kommunikationslinie er "rettet ud" og kan fungere optimalt.
Den Eucaristiske bygning
Messen er inddelt i "led". Disse led er designet til at fremkalde en bestemt reaktion hos menigheden. Menigheden bruger under denne proces "astrallegemet" (legemet hvori vores følelsesmæssige processer foregår) og "mentallegemet" (som er legemet for tankelivet).
 |
Her ses de forskellige stadier i opførelsen af den Eucaristiske bygning.
2. Messeteksten bliver mere følelsespræget og konstruktionen bevæger sig derfor ind på astralplanet. 3. Bygningen afsluttes på mentalplanet da der nu bl.a. læses fra evangelierne og teksten udlægges i den efterfølgende prædiken. |
På det æteriske plan:
Asperges og Kantiklen: her lægges fundamentet til bygningen.
På astralplanet:
Introitus, Kyrie og Gloria: I disse tre led, er teksten præget af en emotionel tone. Det er for at stimulere forsamlingen til at frembringe smukke og noble følelser, der så at sige skal fortsætte bygningsværket fra de æteriske niveauer ind på astralplanet. De følelser menigheden sender op mod alteret, bruger arkitektenglen som astrale "mursten".
På mentalplanet:
Kollekt, Epistel, Graduale, Munda cor Meum, Evangelium, Prædike og Credo. Med disse messeled bevæger vi os ind på mentalplanet. Som man kan se på antallet af messeled, er det her, vi opholder os længst. Det er fordi den mest potente energi befinder sig her. Det er "forståelsesenergier". I messeteksten tales der om, at "den, som elsker visdom, elsker livet", og "oplys mig Herre om din lovbundne vej" osv..
Virkningen af en effektiv mental indsats fra forsamlingen afstedkommer at den centrale del af den Eukaristiske bygning skyder i vejret og nærmer sig de buddhiske niveauer.
På dette tidspunkt er beholderen eller tempelet færdigt hvilket betyder at messen skifter karakter, man begynder nu at forberede sig på forvandlingsøjeblikket hvor brød og vin konsekreres hvilket indebærer at den åndelige bygning snart fyldes med såkaldt guddommeligt liv.
Kanon
Vi er nu kommet til det afsnit i messen, der kaldes Kanon, som betyder "rettesnor" eller "regel". Her er processen på selve alteret i fokus.
Hvis man ser nærmere på den Eucaristiske bygning eller beholderen, der på dette tidspunkt er bygget, vil man opdage, at den består af tre lag. Disse tre lag skabes delvis i forbindelse med de to tilrøgnings ceremonier, der er lagt ind i messen, hvorunder man tilrøger selve alteret og strålestagerne, der på denne måde aktiveres.
De tre lag der derved skabes, har den funktion at de skaber et tredobbelt isoleret rum - en slags landingsplads for forvandlingsenergierne fra de indre verdener. På denne måde skal forvandlingskraften ikke bruge af sin egen energi for at gennembryde barrieren til de tre lavere verdener når den strømmer ind i den Eucaristiske bygning.
Billedet forestiller de tre lag af isolerende materiale. Det yderste lag er selve den åndelige bygning. Andet lag ses som en kuppel omkring selve alteret, der dannes under første tilrøgning. Det mindste og tredje lag består af en lille kuppel på selve alteret, der kun omgiver kalken og patenen. Det er i dette tredje rum, at energien en stærkest, idet den er mest afsondret fra verden og det er her, det endnu ukonsekrerede brød og vin befinder sig.
Forvandlingen
Selve forvandlingen finder sted, når præsten udtaler ordene: "Dette er mit legeme" og "Dette er mit blod".
Leadbeater forklarer, at ser man på det fysiske brød og den fysiske vin, så ser man en samling molekylære strukturer sat sammen på en sådan måde, at de udgør det vi sædvanligvis kalder brød. Disse enkelte partikler har - som alt andet - genparter på de højere planer. Set og forstået med en tredimensionel bevidsthed, ser det ud som om de fysiske, astrale, mentale, buddhiske og atmiske atomare genparter er som perler trukket på en lang snor gennem planerne.
I selve forvandlingsøjeblikket forsvinder denne naturlige konstruktion - den "skubbes" til side - og en flammende ild strømmer ned og fylder brødet og vinen og påvirker derved den fysiske substans, brødet og vinen består af.
Det er på grundlag af denne viden Liberal Katolsk Kirke fremhæver, at forvandlingen af brød og vin ikke er symbolsk, men helt reel. At disse forvandlede fysiske partikler er bærere af Kristi eget liv, og derfor kan påvirke mennesker, der ønsker at modtage dem.
Det "guddommelige" liv der permanent eksisterer dybt inde i den fysiske atomare substans, kan nu uhindret forbindes med det ydre fysiske plan og derfor "mirakuløst" være tilgængeligt. Spises og drikkes disse forvandlede substanser, begynder livet i dem - midlertidigt - at påvirke menneskets højere genparter - astral- og mentallegemet, - hvis man vel at mærke bevidsthedsmæssigt åbner sig for påvirkningen.
Udstrømningen i lokalområdet
Umiddelbart inden menigheden modtager "Kristi legeme og blod" siger præsten:
". Og ved denne handling, forordnet fra ældgammel tid, beder vi, at:
+ din styrke, + din fred og + din velsignelse, som du giver os i dette hellige sakramente, må spredes vidt over din verden."
På dette tidspunkt åbner den Eucaristiske bygning sig, og kraften - påkaldt fra de højere verdener - strømmer ud til omgivelserne.
Det helt overordnede formål med en messe eller gudstjeneste er at lade disse påkaldte guddommelige kræfter strømme ud og dække et så stort område som muligt, Så jo tættere kirkerne ligger og jo flere tjenester der celebreres i dem, jo højere kan et givet områdes energiniveau holdes.
På denne måde kan hele evolutionen hjælpes, og det burde være den egentlige grund til at komme i kirke - altså at støtte sit lokalområde spirituelt.
Messen nærmer sig nu sin afslutning, og en af de sidst ting, præsten foretager sig, er at henvende sig til englene og synge "Ite missa est!", hvilket betyder "Gå, det er fuldbragt". Det er signalet til, at den Eucaristiske bygning brydes ned, og messen afsluttes.
 |
Liberal Katolsk Kirke Skt. Knudsvej 27 Frederiksberg.
|
