7. onsdag

Den 7. onsdag var emnet "Ild i Mikrokosmos", de indledende bemærkninger. Herom kan læses i "KI" side 71-73.

Jeg agter ikke, at skrive om dette emne, men bl.a. lidt om læreprocessen og nogle personlige tanker herom. Da jeg meldte mig til denne studiegruppe, var jeg egentlig meget betænkelig. Måske ville det være for krævende, da jeg faktisk ikke havde læst Alice Bailey tidligere. Og nogle mennesker sagde da også til mig: "Tør du virkelig? Det er ikke til at forstå "Kosmisk Ild"!..." Jeg fattede dog mod - og fortryder (indtil nu) ikke.

Stadig ved jeg ikke, hvor meget jeg forstår, men eet ved jeg: Hver onsdag aften sidder jeg på skolebænken igen og glæder mig som et barn til timerne. Og ønsker for alle skoleelever og studerende, at de havde mulighed for at blive undervist på en lige så spændende måde. Når jeg ønsker dette, skyldes det bl.a. at jeg uvilkårligt drager paralleller til den undervisning mine børnebørn er udsat for på deres skole, som er en Rudolf Steiner Skole. De glæder sig hver eneste dag til at komme i skole. Det er som en leg for dem. Der er intet jag efter præstation og ingen konkurrence, ingen angst for at blive hørt i dagens lektier...Men de er trygge og har tillid til at de er gode nok, som de er, og er accepterede uanset hvor hurtige, de er til at opfatte. En stor del af undervisningen på Steinerskolen foregår netop på samme måde som på "KI": Emnet kan for eksempel være Frans af Asissi. Da tegner læreren på tavlen en tegning, som passer til et sted i historien, skriver teksten på tavlen og børnene tegner og skriver efter læreren. Farver spiller en enorm rolle i undervisningen og børnenes udvikling. - Det betyder, at på denne måde fremstiller hver elev så sin egen lærebog om f.eks. Frans af Asissi.

Hvad jeg vil frem til med dette, er altså: Det bør være sjovt og let at lære. Og jeg synes at kunne mærke, at vi alle på "KI" faktisk har det sjovt, når vi sidder der som børn med vores farveblyanter og prøver, at få de rette nuancer og dimensioner til at passe i vore tegnebøger.

Hør bare et par bemærkninger blandt mange lignende:

"Her sidder vi og tegner gule mænd på blå baggrund".
"Er den blå lyseblå eller indigoblå?"
"Hvorfor er den nederste orange og ikke lilla?" - "Fordi sådan er det bare!"
"Denne er orange, men skal altså i virkeligheden være gul!"

Og en sidste bemærkning fra en i gruppen: "Der er håb om, at vi forstår det om 15 millioner år............"

Ellen.